Betingelser

Nedenstående vilkår er gældende:

  • 1. Lejers betaling

Lejen udgør kr. 550 pr. måned.

Eller 3000 kr pr ½ år.

Lejen betales månedsvis forud til den 1. eller hver halve år.

Der fremsendes ikke lejeopkrævninger, men lejeren skal selv sørge for, at indbetaling til kontonr.

Såfremt lejer vælger at betale leje for 6 måneder, opnås en rabat på 300 kr. Såfremt lejer måtte vælge at fraflytte depotet inden udløbet af den seks måneders bindingsperiode, tilbagebetales ikke allerede betalt leje.

 

  • 2. Regulering af lejen

Udlejer har ret til at regulere lejen med 2 måneders varsel. Meddelelse herom vil blive fremsendt til pr. mail til den i lejekontrakten oplyste mail-adresse.

 

  • 3. Benyttelse

Rum til opbevaring må kun benyttes til oplagring.

Det er forbudt at opbevare brandfarlige eller eksplosive væsker og varer, hvilket betyder, at maskiner skal tømmes for olie, benzin og lignende væsker. Det er ligeledes forbudt at opbevare dyr, mad eller ildelugtende produkter og medicin eller sundhedsskadelige materialer. Genstande, der indeholder væsker eller som kan bevirke skade på andre ting i rum til opbevaring, må kun opbevares, hvis de er forsvarligt pakket ind eller tømt for væsker.

Hvis lejers opbevarede ting bevirker skade på tredjemands genstande eller udlejers ejendom, er lejer erstatningsansvarlig.

Lejer er ikke berettiget til at foretage ændringer af det lejede. Lejer har ingen fremlejeret af lejemålet.

Lejer medbringer selv en hængelås til aflåsning af det lejede rum.

Der er adgang til ejendommen ved brug af en brik, der udleveres til lejer.

 

  • 4. Forsikring

Opbevaring sker for lejers egen regning og risiko. Udlejer er ikke ansvarlig for evt. tab som følge af brand, tyveri, skadedyrsangreb, vandskade, hærværk el.lign. Det er lejers ansvar at tegne de fornødne forsikringer.

 

  • 5. Åbningstid

Depotet har åbent fra 06:00 til 23:00

 

  • 6. Adfærd

Det er ikke tilladt at medbringe hunde og andre dyr i det lejede eller på ejendommen.

Udlejer har ret til at bortvise lejer, hvis denne viser forulempende adfærd eller trusler herom i forhold til andre lejere eller ejendommens beboere.

Rygning eller indtagelse af andre rusmidler er forbudt på ejendommens område.

Det er forbudt at fjerne materiel fra ejendommen. Dette vil medføre politianmeldelse.

Hvis lejer efterlader sig genstande eller affald efter udflytning, vil dette uden varsel blive fjernet på lejers bekostning efter lejemålets ophør.

 

  • 7. Udlejers ret til adgang til det lejede

Hvis en reparation eller vedligeholdelse af det lejede bliver nødvendig, må udlejer skaffe sig adgang til det lejede rum.

 

  • 8. Opsigelse

Lejer kan opsige lejeaftalen med minimum 3 hverdages varsel til udgangen af en måned.

Udlejer kan opsige lejeaftalen med en måneds skriftlig varsel. Opsigelsen sendes pr. mail til den i lejekontrakten oplyste mail-adresse.

 

  • 9. Aflevering af lejemål

Det lejede rum er ny istandsat. Det skal afleveres i pæn stand igen.

 

  • 10. Konsekvenser vedr. manglende lejeindbetaling

Såfremt lejer ikke betaler lejen til tiden, vil adgangen til ejendommen og depotrummet uden varsel blive forhindret ved eksempelvis ændring af kode.

Adgangen åbnes først, når skyldig leje er betalt.

Såfremt skyldig leje ikke er betalt senest 14 dage efter forfaldsdato, accepterer lejer, at udlejer uden varsel og uden brug af fogedretten, kan skaffe sig adgang til det lejede og bortskaffe det i depotrummet opbevarede. Eventuelle omkostninger ved bortskafning m.v. skal afholdes af lejer.

Lejer hæfter for lejebetaling for perioden frem til tømning af depotrummet, dog minimum til udgangen af måneden.